Ideer til den gode mandelgave

Julen er i særdeleshed gavernes tid. Vi stormer alle rundt for at finde de perfekte julegaver, for at glæde dem vi holder af. Derudover kommer også udfordringen i at finde de rette adventsgaver. Hertil skal rigtig mange af os også ud og finde en mandelgave, der skal skabe spænding omkring julebordet. Og her kan det være en stor udfordring, at man ikke ved hvem, der ender med mandelgaven. Derfor skal det være en gave, som kan bruges af alle. Hvis der er mange med til bords, kan det også være en god ide at have flere mandelgaver. En god ide er at have en eller to mandler per skål med risalamande. Så hvis der skal flere skåle til, skal man ligeledes have fat i flere mandelgaver. Du kan læse mere om mandelgaver, og traditionen der ligger bag lige her.

Mandelgaver til børn

Hvis der er børn med til bords når risalamanden bliver serveret, er det en rigtig god ide at have en mandelgave der er særligt tiltænkt børnene. Da julen i høj grad handler om børnene, er det vigtigt at have en gave, som vil kunne vække glæde iblandt dem. Nogle forslag til mandelgaver til børn kunne blandt andet være følgende:

  • Legetøj

  • Klistermærker

  • Malebøger

  • Et sæt med farveblyanter

  • Skriveredskaber med alt til penalhuset

  • Sjove spil

  • Slik

  • Bamser eller små figurer

  • Bøger

  • En god dvd

  • Udklædningstøj

Det er vigtigt at tænke over, om der er både drenge og piger iblandt børnene. Er er kun piger, kan man blandt andet også købe en fin neglelak eller noget hårpynt. Er der kun drenge, kan man købe biler eller action figurer. Det er ligeledes også vigtigt at have børnenes alder med i tankerne. Hvis børnene er lidt ældre, kan man holde sig fra legetøjet og i stedet købe slik, skriveredskaber eller en god bog. Man kan også købe pynt til værelset eller et gavekort til en biograftur eller en god butik. Du kan også finde flere ideer til gaver til børn og teenagere på Idegryden.

Mandelgaver til voksne

Der er mange gode ting, man kan købe til de voksnes mandelgave. Igen er det en god ide at overveje, hvem man har med til bords, da det ligeledes skal være en gave, der kan bruges af alle. Det nytter således ikke at købe eksempelvis kosmetik eller værktøj, da det ikke er sikkert at den der ender med gaven, kan få det brugt. Ideer til gaver som alle kan få glæde af, kunne blandt andet være:

  • Udstyr til køkkenet, så som salt og peber kværne, skærebrætter eller kopper.

  • Et termokrus til at tage med på farten

  • Fin chokolade

  • En power bank

  • Et gavekort til eksempelvis en biograftur eller en cafetur

  • En kogebog

  • Kontorartikler

  • Et spil

  • En gaveæske med gourmet slik

  • En fin kalender

Mandelgaver kan alt efter dit selskab være både sjove, brugbare eller dekorative, og der er rigtig mange muligheder. Hvis du stadig leder efter inspiration til mandel- eller julegaver, kan du læse mere her.